De danske folkehøjskoler kan inddeles i syv hovedkategorier, som hver især har fokus på forskellige emner og henvender sig til forskellige målgrupper.
Der findes ca. 75 højskoler, og de kan inddeles i følgende typer:
Almene højskoler med bredt fagudbudFagspecialiserede højskolerGymnastik-, sports- og idrætshøjskolerKristne eller spirituelle højskolerLivsstilshøjskolerSeniorhøjskoler Ungdomshøjskoler
Traditionelle folkehøjskoler med flere faglinjer, hvor man enten kan fordybe sig inden for et enkelt fagområde eller vælge flere forskellige linjer.
Folkehøjskoler, som har valgt at fokusere på få, specifikke fagområder. Også på de fagspecialiserede højskoler skal halvdelen af undervisningen, ifølge højskoleloven, være af bred almen karakter. Det betyder, at man fx ikke kan spille musik eller male hele dagen
Folkehøjskoler med speciel fokus på bevægelsesfag. Der undervises dog ikke i idræt hele dagen, da halvdelen af undervisningen ifølge højskoleloven skal være af almen dannende karakter.
Bibelskoler eller skoler med en spirituel tilgang til livet.
Folkehøjskoler, som har speciel fokus på kost, motion og personlig udvikling - kombineret med almendannende og kreative fag.
Fire folkehøjskoler, som har særstatus i højskoleloven: De er målrettet et ældre publikum og har lov til udelukkende at arrangere korte kurser hele året.
To almene folkehøjskoler, som har en aldersmæssig særstatus i højskoleloven. Man skal nemlig være fyldt 16 ½ år (eller 16 år, hvis man har en uddannelsesplan), når højskoleopholdet starter - og man må ikke være fyldt 19 år.
Fælles for højskolerne er, at halvdelen af undervisningen er af bred, almen karakter. Det betyder, at selvom du har valgt at fokusere på et særligt fagområde vil du også blive udfordret og præsenteret for andre temaer og emner. Det gør undervisningen på højskolen til noget helt særligt, hvor du ser dit fag i et bredere perspektiv.
Se kortet over alle højskoler
Se alfabetisk liste over alle højskoler
På de almene og grundtvigske højskoler kan du kombinere retorikundervisning med mountainbike.
”Højskole” er ikke et beskyttet navn. Der findes derfor andre uddannelsesinstitutioner, som også kalder sig højskoler. Det kan f.eks. være professionshøjskoler eller journalisthøjskolen.
De højskoler, du vil møde her på siden, er dog alle folkehøjskoler, godkendt af kulturministeriet og reguleret med en særlig højskolelov. I daglig tale bliver de ofte omtalt som højskoler i stedet for folkehøjskoler.
Hvad karakteriserer en højskole?